Henvisning for at komme til øjenlæge?

Nej, en officiel henvisning fra din læge er ikke nødvendig. Men hvis du har haft et forløb enten hos din læge eller hos din optiker, er det meget nemmere/hurtigere for os at finde ind til problemets kerne og hjælpe dig.

Praktisk

E-mail konsultation
Du har mulighed for at konsultere os ved at skrive en kort mail her
Vi vil bede dig gøre din mail kort og målrettet. Og stil kun ét vigtigt spørgsmål, f.eks.

”Jeg har haft ondt i venstre øje i 5 dage, det er rødt og løber. Min egen læge har behandlet det med antibiotikum i dråbeform i 3 dage, men det hjælper ikke. Normalt har jeg raske øjne. Hvad skal jeg gøre?”

Vi svarer normalt indenfor 24 timer, men vi kan være forsinkede pga. kurser eller ferie og sygdom. Derfor beder vi dig kontakte din egen læge, hvis dine symptomer forværres, mens du venter på svar fra os.
I weekenden har vi lukket og svarer ikke. Har du ikke hørt fra os inden 72 timer skal du kontakte os på anden måde. Husk at E-konsultation IKKE er til brug for akut sygdom.

Receptfornyelse
Her
 kan du forny recepten på din vanlige medicin. Det skal dog være aftalt personligt med øjenlæge Claus Schiøtt Shah-Jørgensen. Du kan kun forny den medicin, du har en aftale med øjenlægen om.

Ventetid
Vi håber på din forståelse, når du oplever ventetid i øjenklinikken. Vi får ind i mellem akutte patienter ind, som kan være så syge, at de kommer før dig – også selvom de ingen tidsbestilling har. Derudover kan vi selv være ramt af sygdom. Vi takker for din tålmodighed og dit hensyn til andre.

I øjeblikket er der ca. 6-10 ugers ventetid. Vi har af og til aflysninger, så ring, eller bestil online.

Skal dine øjne dryppes, må du ikke køre bil
Vær opmærksom på, om du skal undersøges ved hjælp af pupiludvidende øjendråber (så øjenlægen bedre kan se ind i selve øjet). Skal dine øjne dryppes, må du nemlig ikke køre bil i 2-4 timer efter drypningen. Regn som udgangspunkt med, at du skal dryppes – men husk selv at spørge.

Parkering
Du kan ikke parkere i vores gård, men der er adskillige steder at se efter en P-plads i området. Brug gerne Q-Parks p-hus i Vestergade 65 og også Magasins P-hus er næsten altid med ledige pladser. Hvis du bliver transporteret af andre, kan du blive sat af meget tæt på den opgang vi har til huse i. Vi har både trappe og elevator. Elevatoren tager kørestole i 'normal' størrelse, dvs. meget store kørestole kan ikke komme ind i den.

Overenskomst med det offentlige
Vi har overenskomst med den offentlige Sygesikring og dine undersøgelser og behandling hos os betales derfor af Sygesikringen når du er Gruppe 1 sikret. Er du Gruppe 2 sikret må du påregne selv at skulle betale din undersøgelse, men der kan ske en vis refusion af beløbet via Borgerservice (Sygesikringen) - du står dog selv for refusionsproceduren.

Du skal medbringe dit Sundhedsbevis ved henvendelse til os. Du kan få et nyt Sundhedsbevis på www.borger.dk.

Tidsbestilling hos øjenlægen

Online tidsbestilling
Du kan bestille tid til konsultation on-line her. Vælg mellem de ledige tider, du ser i det nye vindue, der kommer frem, når du aktiverer linket. Kan du ikke kan finde en tid, der passer dig, kan du ringe til os på 3222 0880.

Telefontid
Mandag og onsdag kl. 8-10 og tirsdag og torsdag 8.30 til 10.00
I telefontiden kan du bestille tid til konsultation på 3222 0880. Du kan ikke konsultere øjenlægen pr. telefon.

Ventetiden på konsultationer er for tiden ca. 3 mdr.

Åbningstider
Mandag 7.30-16.00
Tirsdag 7.30-16.00
Onsdag 7.30-16.00
Torsdag 7.30-16.00
Fredag  9.00-14.00

Lukket

Sommerferie-lukket i ugerne 29, 30 og 31.