Øjenallergi

Allergi i øjne og øjenlåg kan stå alene, men kan også følges af børneeksem og astma. Mange har stoppet næse. En del véd godt at, at lægen har testet dem positive for f.eks. pollen eller husstøv, men de har ikke fået at vide, at de kan få øjenallergi af det.

Almindelig tabt viden

Øjenallergi

Øjenallergi er meget almindelig og findes i forskellige former og sværhedsgrader, fra de milde former med let røde øjne til former, hvor øjnene er så svært angrebne, at du må indlægges til behandling på sygehus.

Har du problemer med røde og kløende øjne, så bestil en tid til undersøgelse her eller på tlf. 3222 0880. Beskriv problemet kort og præcist, så kan sekretær Kathrine Fisker hurtigt booke dig ind til den mest relevante behandling.

Har du eller har du haft astma og børneeksem, er du særlig udsat for at få øjenallergi - også i den lidt tungere kategori, som udløser lysfølsomhed og stort besvær med at klare en arbejdsdag. Synet kan blive påvirket, du kan opleve stort ubehag fra allergireaktioner i øjenlåg og hornhinde og eventuelt hævede øjenlåg og eksem omkring øjnene.

Behandlinger for øjenallergi
Det er ofte en stor arbejdsopgave at finde en god allergibehandling til en middelsvært allergiramt. De lette former er derimod taknemmelige at behandle; en simpel antihistaminøjendråbe er effektiv og fjerner ofte symptomerne, uden at man behøver kende årsagen til dem. Øjendråber med antihistamin er mere effektive end tabletter med antihistamin, specielt hvis du kun har øjenallergi. Har du også stoppet eller løbende næse, så er tabletterne et godt supplement til øjendråberne.

Øjenallergi slår ikke altid ud i forskellige tests for allergi, f.eks. i den blodprøve for allergi, som din egen læge kan tage. Derfor er et negativt allergisvar ikke altid et godt svar. Er prøven positiv, og er der sikre allergitegn i øjnene, har vi noget at arbejde med.

 

Det kan ske, at man bliver nødt til at behandle øjenallergi med en midlertidig steroid-kur, også som lokalbehandling med dråber. En sådan kur skal helst være kortvarig, da der kan være mere alvorlige bivirkninger ved længere tids brug, f.eks. grøn stær. Den type behandling må kun udføres i samarbejde med en øjenlæge.

Regn med, at den helt rigtige behandling af din allergi, kan tage et stykke tid at nå frem til. Nogle mennesker har allergi for livstid, andre til de når en moden alder.

Sæsonallergi eller helårsallergi
De fleste former for øjenallergi er af den milde variant med røde, kløede øjne, som kan klares ved at skylle øjnene med saltvand eller kunstige tårer købt i håndkøb på apoteket. Det drejer sig om sæson allergi, som ofte skyldes allergi for pollen af forskellige typer.

Andre har helårsallergi, der kan skyldes husstøvmider eller skæl fra hund og kat. Du kan være allergisk for mange ting i dine omgivelser. Derfor kan det være umuligt at finde frem de konkrete påvirkninger, der udløser allergien. Du kan være allergisk for dyreskæl, støv, røg, parfume og mad.

Kender man den udløsende faktor, f.eks. husstøvmider, består første trin af behandlingen i at undgå husstøvmider mest muligt. Først derefter kommer andre behandlinger til.

Har du pollenallergi, kan du forberede din dag ved at tjekke DMIs pollental her, eller Astma-Allergi Danmark her, de har masser af fornuftige råd til dig.

Her kan du læse Værn om Synets udgivelse om Øjenallergi.

Middelsvær øjenallergi

De fleste med øjenallergi har to røde øjne som løber og klør. Allergi findes i varierende sværhedsgrader. De lette behandles med antihistamindråber og de svære med dråber med binyrebarkhormon. Disse, og de sværeste former, skal behandles af en øjenlæge, de mildere former kan du klare med håndkøbsmedicin.